Warning: The magic method Digitally_Addons::__wakeup() must have public visibility in /var/www/nikolajostergaard.dk/public_html/wp-content/plugins/digitally-addons/classes/class.digitally-addons.php on line 52

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/nikolajostergaard.dk/public_html/wp-content/plugins/digitally-addons/classes/class.digitally-addons.php:52) in /var/www/nikolajostergaard.dk/public_html/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Nikolaj Østergaard https://nikolajostergaard.dk/ Online marketingspecialist Tue, 04 Jan 2022 19:37:11 +0000 da-DK hourly 1 https://nikolajostergaard.dk/wp-content/uploads/2020/02/cropped-favicon-32x32.png Nikolaj Østergaard https://nikolajostergaard.dk/ 32 32 Hvad er reputation management? https://nikolajostergaard.dk/hvad-er-reputation-management/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvad-er-reputation-management Tue, 04 Jan 2022 11:53:58 +0000 https://nikolajostergaard.dk/?p=255 Måske er du ikke tidligere stødt på begrebet reputation management. Derimod har du helt sikkert set både positive og negative anmeldelser af forskellige virksomheder på internettet – og det er faktisk lige præcis her, at reputation management kommer ind i billedet. Reputation management eller omdømmeledelse, hvis vi oversætter det til godt dansk, er nemlig kort […]

The post Hvad er reputation management? appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Måske er du ikke tidligere stødt på begrebet reputation management. Derimod har du helt sikkert set både positive og negative anmeldelser af forskellige virksomheder på internettet – og det er faktisk lige præcis her, at reputation management kommer ind i billedet.

Reputation management eller omdømmeledelse, hvis vi oversætter det til godt dansk, er nemlig kort sagt, hvordan man håndterer en persons, et brands eller en virksomheds ry og omdømme online. Reputation management omtales også som ORM, der står for Online Reputation Management.

I takt med at marketingbranchen har vokset sig stor og stærk, er anmeldelser på internettet nemlig blevet en central markør for brugeropførsel – og i sidste ende for din konverteringsrate som virksomhed. For hvis en potentiel køber søger på en virksomhed eller et produkt og bliver mødt af en mur af dårlige eller vrede anmeldelser, kan du være temmelig sikker på, at vedkommende leder videre og lægger sine penge et andet sted.  

Et neutralt, eller endnu bedre positivt, website reputation er altså en vigtig og og afgørende faktor for din virksomhed. Og med reputation management kan du faktisk overvåge og ikke mindst påvirke, hvor mange positive, negative eller neutrale anmeldelser, der kommer frem i søgeresultaterne.

Derfor er online reputation management vigtigt

På samme måde som anbefalinger fungerer uden for internettet – at man fortæller venner og bekendte om gode eller dårlige oplevelser, man har haft med produkter, services eller virksomheder – fungerer sådanne anmeldelser også online.

Eksempel:

Forestil dig, at du gerne vil købe et par nye træningsbukser.

Du søger på Google og finder et brand, som ser tillokkende ud. Men i kommentarfeltet er der mangel på stjerner og til gengæld er der mange kommentarer som ”dårlig pasform”, ”gennemsigtigt materiale”, ”ringe kundeservice”, ”varen kom aldrig frem” og ”skuffende oplevelse, her handler jeg aldrig igen”.

Det betyder, at du vælger at købe dine træningsbukser et andet sted – ikke?

På anmeldelsessider som Trustpilot, på sociale medier og i virksomhedernes egne kommentarfelter bugner det med alt fra negative over neutrale til positive anmeldelser. Fælles for dem alle er, at de i høj grad er med til at påvirke potentielle køberes indtryk af virksomheden.

Et positivt omdømme tager lang tid at opbygge, men det kan meget hurtigt nedbrydes. Nutidens anmeldelseskultur er til stor hjælp for forbrugerne – men som et tveægget sværd kan det også have store konsekvenser for et mindre brand, hvis en forbruger ser sig sur på brandet.

I dag bliver den negative omtale ikke kun i den sure anmelders egen omgangskreds. For på internettet ligger anmeldelser tilgængelige for alle og enhver, der klikker sig forbi.

Derfor kan vrede anmeldere med tendens til at overdrive faktisk være til stor gene for virksomheder. For vreden skal nok dampe af, men ordene bliver hængende på internettet for altid.

Business reputation management er altså særdeles vigtigt, hvis man som brand eller virksomhed har brug for at styrke sit online-omdømme og ikke mindst rydde op i diverse negative omtaler, der på sigt kan skade virksomhedens outreach.

Sådan fungerer det: reputation management service

Hvis I som virksomhed gerne vil give jer i kast med brand reputation management, præsenteres I i dette afsnit for, hvordan reputation management fungerer i praksis.

Hold øje med omtale

Først og fremmest er det essentielt, at du som en del af din reputation management-strategi prioriterer at være til stede på de hjemmesider, hvor der dukker anmeldelser op af dit brand eller produkt. Hold øje, følg med, læs nærmere – jo mere du kender din reputation, jo bedre kan du også arbejde med, om og hvordan den skal reguleres.  

Det er også en mulighed at betale sig fra at overvåge sådanne sider gennem værktøjer som Google My Business og Trustpilot.

Overvej at samarbejde med en influencer

Hvis du har et stærkt brand – eller er ved at opbygge det – og gerne vil udbrede budskabet om dit produkt eller din service, kan et samarbejde med en influencer være den perfekte måde at nå nye kunder på.

I dag er effektiviteten af influencer marketing en uvurderlig spiller på markedet, og det kan derfor booste din positive omtale, hvis du får positive ord med på vejen fra en etableret, velanset og indflydelsesrig influencer.

Opfordr dine kunder til at skrive en anmeldelse

Det er mere naturligt for forbrugerne at beklage sig og huske dårlige oplevelser end at give udtryk for de gode. Derfor er det også almindeligt, at virksomheder i dag som et led i digital reputation management beder deres kunder om at give en anmeldelse, efter de har handlet på siden. På den måde får man nemlig opfordret kunderne til at give de positive anmeldelser, som ellers ikke ville være blevet givet.

Engagér dig i omtale – også den negative

En række negative anmeldelser er slemt nok i sig selv. Hvis virksomheden, der har modtaget de negative anmeldelser, ikke har responderet på kritikken, ser det endnu værre ud.

Derfor er det også en god idé, at man som en del af sin reputation management-strategi går ind og engagerer sig i den omtale, der er. Med høflige svar, samarbejdsvillighed og undskyldninger kommer man langt – og man kan vise andre og potentielle købere, at man tager ansvar og går op i sine anmeldelser og feedback.

3 hurtige tips: Brug SEO til reputation management

Faktum er: Jo bedre dit indhold på din hjemmeside er, jo mindre er chancen for, at skeptiske kunder kan finde noget at sætte fingeren på. Derfor går SEO, linkbuilding, content marketing og reputation management hånd i hånd.

Som afslutning får du derfor tre tips til, hvordan du kan gribe din reputation management an gennem SEO.

  •         Identificér, hvilke søgeord der er belastet af negative anmeldelser, og som kan hjælpe dig i din SEO-strategi, når det drejer sig om reputation management.
  •         En ny SEO-kampagne kan hjælpe dig med at rense ud i negativ omtale og tilføje ny og bedre kvalitet til din hjemmeside.

·         Husk også at optimere dine profiler på sociale medier, så du spreder informativt indhold og positiv omtale.

The post Hvad er reputation management? appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Linkbuilding: Den ultimative guide til linkbuilding https://nikolajostergaard.dk/linkbuilding-den-ultimative-guide-til-at-bygge-links/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=linkbuilding-den-ultimative-guide-til-at-bygge-links Mon, 03 Jan 2022 10:00:46 +0000 https://nikolajostergaard.dk/?p=71 The post Linkbuilding: Den ultimative guide til linkbuilding appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>

Hvis du færdes i den digitale verden, har du helt sikkert hørt om linkbuilding. At bygge links er nemlig et utroligt effektivt middel til at komme til at stå stærkere, når Google crawler din side og derefter enten belønner eller straffer dig for dit arbejde.

Selvom du umiskendeligt har hørt om at bygge links, er det ikke sikkert, du endnu kan kalde dig udlært bygningsingeniør med speciale i links. Derfor har jeg taget lærehatten på og giver dig her en komplet guide til at forstå og praktisere linkbuilding. Efter at have læst denne kan du komme i gang med at bygge stærke links, som kan hjælpe dig med at vinde kapløbet mod førstepladsen på Google.

God læselyst – og god fornøjelse med linkbuildingen.

Hvad er linkbuilding?

Inden vi for alvor kommer i gang med den praktiske del af linkbuildingen, skal vi have slået fast, hvorfor det at bygge links overhovedet er noget, du behøver have fokus på.

Et indgående link til din side kan sammenlignes med en person, der anbefaler netop dig og din forretning til andre ude i den virkelige verden. Som bekendt vægter word of mouth ufatteligt tungt i forhold til, hvordan din virksomhed opfattes af andre, og at få positiv omtale er noget af det bedste, der overhovedet kan ske for en forretning. Dette gælder, når vi befinder os i den digitale verden såvel som i den fysiske.

Har du mange indgående links, svarer det til, at mange mennesker anbefaler dig til deres venner og bekendte ude i virkeligheden. Dét vil du naturligvis gerne have.

Når du bygger links, får du anbefalinger fra et væld af forskellige digitale platforme. Det sender et signal til Google om, at du har noget relevant på hjerte, og derfor kan du være heldig at få en bedre placering i søgemaskinen. Der er et helt hav af forskellige faktorer, der har indflydelse på din sides rangering, og antallet – og værdien – af forskellige indgående links til din hjemmeside er én af dem. Vil du gerne sikre dig en topplacering på Google, er det således med at komme i gang med at bygge nogle links – og dét i en ruf.

Er alle links lige meget værd?

Nej. Faktisk er der stor forskel på, hvor meget links er værd, og hvor meget credit du derfor får af Google for diverse indgående links til din side. Igen fungerer det i princippet ligesom i den virkelige verden.

Lad os sige, at du søger anbefalinger til gode spisesteder. Du tillægger med største sandsynlighed anbefalingerne fra din feinschmecker-ven mere værdi, end du tillægger de anbefalinger, du får af din niece på syv, hvis livret er nuggets dyppet i softice.

På samme vis tillægger Google indgående links fra troværdige kilder mere værdi end links fra spamsider eller sider uden egentligt indhold. Det er altså langt fra lige meget, hvor du får dine links fra. Dette vender jeg tilbage til lidt senere, hvor jeg kigger på, hvad der definerer et godt link.

Kvaliteten af indgående links er svingende, og samtidig gælder det, at links fra en side ikke bliver ved med at være det samme værd. Det skal forstås således, at det første indgående link fra én side til din side altid er mest værd i Googles samlede vurdering af dit site. Får du efterfølgende et link mere, et link mere og et link mere, vil de oftest fortsat skabe en smule værdi for din side, men ikke i nær så høj grad som hvis du i stedet fik unikke links fra forskellige sider.

Igen: Ude i den virkelige verden virker det bedre, at 1.000 mennesker anbefaler dig til venner og bekendte, end det gør, at fire personer hver især anbefaler dig 250 gange.

Hvad vil det sige at bygge links?

At ”linkbuilde” eller at bygge links betyder kort og godt, at du gør noget aktivt for at få indgående links til din side. Det kan eksempelvis være igennem outreach, hvor du selv opfordrer andre til at linke til din hjemmeside.

Nogle få heldige asener får ustandseligt nye backlinks, som det hedder, helt uden at måtte beskæftige sig med outreach. Det gælder eksempelvis officielle sider som skat.dk, sundhed.dk og borger.dk, som helt automatisk må siges at være trusted advisors på deres områder. Opbygger du et stærkt nok site inden for dit område, kan du på samme vis opleve at blive ekspert på dit felt og derfor få mange backlinks uden at måtte arbejde vanvittigt meget for det. Vejen dertil er lang og belagt med godt, værdiskabende content. Dette vender jeg tilbage til lige om lidt.

Når du linkbuilder, gør du noget proaktivt for at få indgående links til din side frem for at vente på, at de kommer af sig selv, og dét giver særdeles god mening. Medmindre du er SKAT eller den ukronede konge eller dronning på dit felt, kan du nemlig komme til at vente længe…

Hvordan bygger jeg links?

Der er grundlæggende to forskellige ting, der kan sikre dig masser af lækre, indgående links. Den ene er godt content, og den anden er cool cash.

Der er snart ikke den ting i verden, du ikke kan købe for penge, og kapitalismen viser sig naturligvis også, når det kommer til indgående links. Har du uanede midler at gøre godt med, kan du relativt hurtigt bygge en masse (relevante) links, som kan hjælpe din side med at komme til at stå endnu stærkere. Desværre er de rigtig gode links dyre, og eftersom Google er dynamisk, er det ikke nok at købe en række stærke links og forvente, at de holder dig øverst på Google i det næste årti.

Skal du bevare en god placering, skal du kontinuerligt få nye indgående links, så Google forstår, at du fortsat er relevant. På sigt kan det således blive en dyr affære udelukkende at beskæftige sig med betalte links.

Hvis ikke du vil betale for dine links, skal du i stedet gøre dig fortjent til dem. Det gør du for eksempel ved at udgive noget drønhamrende godt content, som man som modtager ganske enkelt ikke kan lade være med at linke til. Du kan også gøre dig fortjent til links ved, at din virksomhed gør noget helt ekstraordinært.

Lad os kigge lidt mere på forskellige linktyper inden for linkbuilding.

Hvilke forskellige former for linkbuilding findes der?

Earned links:

Som navnet også indikerer, er dette links, du gør dig fortjent til. Det er links, du får, fordi du har udarbejdet noget content, der virkelig er værd at linke til. For eksempel kan du gøre dig fortjent til dine links ved at skrive lange, dybdegående blogindlæg om de emner, du beskæftiger dig med. Ligeledes kan du få links ved at udarbejde infografikker, som illustrerer det ene eller andet.

Infografikker er ofte et godt linkbuildingredskab, da andre nemt kan indsætte sådanne i eksempelvis deres blogindlæg, hvilket som regel betyder et krediteringslink til dig.

Har du slået dit navn og brand fast med syvtommersøm inden for din branche, kan du sandsynligvis forvente at få en masse indgående links for dit content uden at gøre specielt meget for det. Andre inden for samme felt vil gladeligt linke til din side, fordi de ved, at du har styr på det, du laver. Inden du når hertil – og i virkeligheden også, når du ér nået hertil – er du imidlertid nødt til selv at pushe dit gode indhold, og det er her, outreach igen kommer ind i billedet.

Det kræver en del forarbejde at få earned links, og det er altså ikke den hurtigste vej til mange backlinks. Det kan imidlertid godt betale sig at prioritere det gode indhold, da det kan blive ved og ved og ved med at generere indgående links. Så længe indholdet forbliver relevant, kan det skabe backlinks til din side. Har du gjort forarbejdet ordentligt, kan du altså sandsynligvis blive ved med at høste frugterne i lang tid frem.

Gæsteblogs:

På baggrund af dine kompetencer kan du få lov til at skrive et blogindlæg til et eksternt medie, hvorved du får et backlink. Denne type links er ofte stærke, og man har ikke mulighed for at købe sig til dem.

Du får lov til at skrive et gæsteblogindlæg, fordi du har cementeret dig selv som ekspert på dit område. Det kræver umiskendeligt en del forarbejde at opbygge et renommé, der er godt nok til, at du overhovedet får lov til at skrive gæsteblogindlæg. Igen er der altså ikke tale om en quickfixløsning, der i en fart giver dig en masse backlinks.

Er du heldig, bliver du spurgt, om du har lyst til at skrive et gæsteblogindlæg. I langt de fleste tilfælde er du imidlertid nødt til selv at opsøge det ved at kontakte relevante medier og spørge, om de kunne være interesseret i at få dit besyv omkring det ene eller andet emne med på deres blog.

PBN-links:

PBN står for Private Blog Network. Du kan for en relativt lav pris få et backlink fra denne type blogs, og det er derfor en nem og hurtig måde at komme i gang med at bygge links på. Du investerer penge, men ikke særlig meget tid i denne type links.

Desværre er PBN-links ikke nær så meget værd som eksempelvis de to tidligere nævnte linktyper. De kære private blog networks bliver ganske enkelt ikke vægtet særlig højt i Googles øjne. Ydermere kan du ikke 1:1 akkumulere værdien af dine PBN-links, da det kan være farligt at have for mange PBN-links.

Da man først begyndte at beskæftige sig med linkbuilding, købte folk PBN-links i stride strømme. Taktikken virkede i starten, men Google opdagede naturligvis, at folk manipulerede med dem. Derfor begyndte de at ”straffe” sider, som havde unaturligt mange indgående links fra alle mulige og umulige sider. Sider, som havde kæmpet sig til tops i søgemaskinen ved hjælp af denne type betalte links, mistede pludselig deres høje rangering.

Diversitet er vigtigt

Det lyder måske som om, PBN-links er noget, du helt og holdent bør undgå. Det er ikke tilfældet. Det handler blot om balance i din linkprofil. PBN-links skal således ses som et supplement til dine andre indgående links. Ifølge Nathan Gotch fra Gotch SEO bør blot 10-20 % af dine links komme fra PBN-sider, imens de resterende 80-90 % kommer fra andre kilder.

(Kilde: gotchseo.com)

Ud over at du skal tænke over forholdet imellem PBN-links og andre typer links, skal du også være opmærksom på hastigheden, hvormed du bygger links. Har dit site ingen indgående links, nytter det ikke noget at købe dig til 50 PBN-links. Det skal se naturligt ud, når Google crawler din side, og det er næppe realistisk, at du fra den ene dag til den anden på helt naturlig vis har fået 50 nye indgående links.

Når du går i gang med at linkbuilde, er du således nødt til at starte blidt ud. Byg et par links de første måneder, og skaler løbende op efterhånden, som du får flere og flere links. Det gælder forresten, uanset om der er tale om PBN-links eller andre linktyper.

Slow and steady wins the race – i særdeleshed, når der er tale om linkbuilding.

Presse:

Presselinks er en form for earned links. Her har du ikke gjort dig fortjent til linket ved at udarbejde noget godt content, men derimod ved at gøre noget ekstraordinært, som tiltrækker sig pressens opmærksomhed.

Links fra diverse mediehuse er værdifulde, men de er også svære at få fat i. Sandsynligheden for, at du så at sige snubler direkte ind i en række lækre presselinks, er desværre ikke vanvittigt stor. Vil du have medieomtale, skal du således typisk selv arbejde en del for det. Du og din virksomhed skal gøre noget exceptionelt på den ene eller anden måde. Medmindre det sker tilfældigt, og du er så heldig, at pressen får nys om det, skal du selv sørge for at få de større medier til at skrive om dig og din virksomhed.

Presselinks er på alle måder svære at få fat i, og de kræver meget forarbejde. Til gengæld giver de også godt til din linkprofil, hvis du endelig får fat i dem.

Betalt presse:

Hos mange mediehuse er det i dag muligt at købe sig til links. Disse links er værdifulde, men de koster også en del. For at få din side til konstant at stå stærkt, kan det give god mening en gang imellem at købe et betalt presselink, som kan give din side et ordentligt boost, men det kan blive en dyr forretning udelukkende at fokusere på betalt presse.

Hvad er ”et godt link”?

Jeg har flere gange berørt emnet ”et godt link”, hvilket vi skal kigge lidt nærmere på nu. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind i afgørelsen af, om et link er godt eller dårligt. Desuden skal et links værdi altid ses i forhold til dels dit site og dels din eksisterende linkprofil. Det er altså ikke muligt at komme med ét endegyldigt svar på, hvilke links der er gode og dårlige. Der er dog nogle faktorer, du altid bør have for øje. Dem kigger jeg på her.

Enhver side har en domain ranking. Det er Googles vurdering af, hvor vigtig den pågældende side er på en skala fra nul til 100. Ved hjælp af et værktøj som Ahrefs, som er en betalt service, kan du tjekke en sides domain ranking – normalt blot kaldet ”DR”.

(Kilde: ahrefs.com)

Jeg har her tjekket DRs DR, som ligger på 88 ud af 100, og det må siges at være temmelig godt. Google vurderer altså, at dr.dk er en vigtig side, og et link herfra vil således være godt for dit site. Dog gælder det, at Google ikke længere blot kigger på vigtigheden af de sider, du har backlinks fra, men også på relevansen af dem i forhold til dit site.

Fokus på relevans

Det skal forstås således, at links fra sider, der emnemæssigt befinder sig inden for samme område som dig selv, er mere værdifulde end links fra sider, der grundlæggende beskæftiger sig med noget andet end dig. Har du to sider med lige høje domain rankings, hvor den ene emnemæssigt er i samme boldgade som dig, vil et link fra denne således være bedst for dit site.

Forestiller vi os, at du har en webshop, der sælger tøj, vil det være noget nær et mirakel at få et indgående link fra vogue.com, som har en DR på hele 90. Beskæftiger du dig derimod med hydraulik, vil dette link ikke være lige så meget værd, selvom det har en høj domain ranking. Dine backlinks skal altså gerne være relevante for din side.

Som jeg også har været ind på tidligere, gælder det desuden, at et godt link desværre ikke bevarer sin status. Du skal gerne have gode, unikke links, hvis du vil stå stærkt. Selvom et link er godt, nytter det altså ikke noget at få 500 backlinks fra den samme side uden at have nogen links fra andre sider. Du kan sagtens have flere links fra samme side, men værdien af et link forringes, hvis du har mange links fra samme domæne.

For at opsummere er et godt link altså et unikt link fra en side med en høj domain ranking, som samtidig også emnemæssigt er relevant for dit site.

Sådan kommer du godt i gang med at bygge links

Efter at have læst denne guide føler du dig forhåbentlig lidt bedre rustet til at begive dig ud på et linkbuildingeventyr. Som bekendt holder Google gerne kortene tæt ind til kroppen, og det er således nærmest umuligt at blive helt skarp på, hvad den kære søgemaskine kan lide og ikke kan lide.

Desuden gælder det, at det, der virker i dag, ikke nødvendigvis virker om et halvt år. Havde jeg for eksempel skrevet denne guide for år tilbage, ville jeg sandsynligvis have opfordret dig til at købe en spandfuld PBN-links for på den måde at booste din side. Det gør jeg ikke i dag. Denne guide tager altså afsæt i, hvad der virker inden for linkbuilding i skrivende stund.

Når du går i gang med at bygge links, skal du være tålmodig. Det skal altid, altid, altid se naturligt ud, når Google gennemgår din side, og derfor skal du også langsomt opbygge en stærk linkprofil. Får du 50 eller 100 links natten over, kan Google godt regne ud, at du med største sandsynlighed har betalt for dem. Sørg derfor for at starte stille og roligt ud.

Kombiner dine links

Kombiner gerne flere forskellige linktyper. PBN-links kan sagtens hjælpe din side til at stå stærkt, så længe der ikke er for mange af dem. Sørg for at have 10-20% PBN-links, imens de resterende backlinks kommer fra andre kilder.

Prioriter at få gode links fra eksempelvis større mediehuse og sider, der er anerkendte inden for din branche. Relevans er vigtigere end nogensinde før, hvorfor eksempelvis gæsteblogindlæg på brancherelevante sider er værd at inkorporere i din linkbuildingstrategi. Sørg desuden altid for at tænke outreach ind i linkbuildingkabalen. Uanset hvor godt dit content er, kan du ikke forvente at få earned links uden at have gjort folk opmærksomme på, at du netop har skrevet et killerblogindlæg eller har udarbejdet en genial infografik.

Vil du komme godt i gang med linkbuilding, gælder det om at stræbe efter balance i din linkprofil og at have tålmodigheden med dig, så dit site langsomt kan blive stærkere og stærkere.

Læs mere om linkbuilding her og se en lille inspirationsvideo af Brian Dean her nedenfor:

The post Linkbuilding: Den ultimative guide til linkbuilding appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Hvad er Core Web Vitals? – en grundig introduktion https://nikolajostergaard.dk/hvad-er-core-web-vitals/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvad-er-core-web-vitals Sun, 10 Oct 2021 06:29:51 +0000 https://nikolajostergaard.dk/?p=245 Der findes mange begreber inden for online marketing, content marketing og SEO. Core Web Vitals er et af de nyeste, og det er et godt begreb at stifte bekendtskab med, hvis du gerne vil følge med Googles nyeste opdateringer af algoritmen, der gik i luften d. 1. maj 2021. Core Web Vitals er altså Googles […]

The post Hvad er Core Web Vitals? – en grundig introduktion appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Der findes mange begreber inden for online marketing, content marketing og SEO. Core Web Vitals er et af de nyeste, og det er et godt begreb at stifte bekendtskab med, hvis du gerne vil følge med Googles nyeste opdateringer af algoritmen, der gik i luften d. 1. maj 2021.

Core Web Vitals er altså Googles næste fokuspunkt, når det kommer til opdatering af deres søgemaskinealgoritme. Core Web Vitals indeholder flere spritnye faktorer, som kommer til at gøre en forskel for ranking og søgeord – og det er altså her, du som marketingmedarbejder bør spidse ører. 

For hvad nu med den SEO-strategi, du allerede kører på sin hjemmeside eller webshop – er den nu forældet?

Det kommer an på, hvor god din brugeroplevelse på din hjemmeside eller webshop er. Core Web Vitals har nemlig fokus på brugerinteraktion og websitets hastighed.

I dette indlæg kan du læse meget mere om Core Web Vitals, og hvorfor det er så vigtigt at arbejde med, når det gælder din SEO-strategi og dit websites performance og konvertering.

Hvad er Core Web Vitals?

Core Web Vitals er Googles nyeste algoritmeopdatering, der blev sat i værk d. 1. maj 2021. Core Web Vitals er også en rapport med en vejledning til de kvalitetsfaktorer, som fremover belønnes i Googles rankingsystem. I juni 2021 bliver Core Web Vitals en rankingfaktor for søgeresultater på mobile enheder, og om kort tid vil det også gøre sig gældende for desktop.

Core Web Vitals er dermed et essentielt værktøj og begreb at bruge, når man i 2021 gerne vil arbejde med sin rangering på Google. Den velkendte melodi er nemlig stadig: Jo tættere på toppen du er, jo større chance har du for at konvertere brugere på din hjemmeside.

Core Web Vitals ­– de tre vigtige målinger (scores)

Core Web Vitals er en big deal, fordi opdateringen indeholder nogle nye signaler, der får en direkte indflydelse på virkningen af søgeord, som ikke tidligere har været en faktor. Med Googles forsøg på at optimere brugeroplevelsen (også kaldet page experience) på hjemmesider, er der altså indført nye Core Web Vitals der er tilføjelse til rankingfaktorer.

De tre elementer – som også kaldes for metrics (altså kvantitative målinger), der skal fokuseres på, er LCP, FID og CLS.

LCP

LCP står for Largest Contentful Paint. Denne metric måler, hvor hurtigt din hjemmeside loader main content. Det vil altså sige den tid, det tager, fra man klikker på linket til sitet, til sitet har materialiseret sig.

LCP er en mere specialiseret måling end den velkendte TTFB, der står for Time to First Byte. Denne type måling fokuserer udelukkende på, hvor lang tid det tager, før den første byte bliver hentet fra serveren – og altså ikke, hvornår brugeren kan se det relevante indhold på sin skærm.

Med LCP går Google altså et skridt videre for at sikre den gode brugeroplevelse eller page experience. LCP har altså at gøre med din hjemmesides fulde loading experience.

FID

FID står for First Input Delay. Denne metric bruges til at måle brugernes interaktion med din hjemmeside. Det vil sige, at der måles på, hvor responsiv din hjemmeside er, og hvor hurtigt der kan interageres med din side. FID har altså at gøre med interaktivitet på din hjemmeside.

CLS

CLS står for Cumulative Layout Shift. Denne metric bruges til at måle hjemmesidens layout, og hvor stabilt det er. Afhængig af loadtid og andre faktorer kan hjemmesidens layout nemlig tage sig forskelligt – og uhensigtsmæssigt – ud for den besøgende, og det vil der altså blive målt på med de nye Core Web Vitals. CLS har altså at gøre med den visuelle stabilitet fra brugerens synspunkt af.

Disse tre delelementer indgår i den nye analyse, som Googles søgemaskine foretager for at ranke det mest troværdige, informative og relevante indhold. Så vil du gerne stryge til tops på dine relevante søgeord, skal der altså arbejdes med loading experience, interaktiv respons og visuel stabilitet på din hjemmeside for at blive belønnet i Googles rankingsystem.

Du skal dog som altid huske, at det er helheden, der tæller. Du skal derfor ikke kaste dig hovedkulds ud i at optimere de ovenstående parametre uden at sikre dig, at du stadig giver den fuld gas på relevant og vedkommende indhold. Der er stadig brug for at styre din hjemmeside fremad med kvalitativ SEO, relevante og kombinerede søgeord, informativt og læsbart indhold.

Tips: Sådan forbedrer du performance på de tre hovedelementer LCP, FID og CLS

I ovenstående afsnit er du blevet introduceret til de tre hovedelementer i Googles nye Core Web Vitals. I dette afsnit giver vi dig gode tips til, hvordan du kan arbejde med at implementere de nye rankingfaktorer på din hjemmeside, så du også i 2021 får en god placering på Google.

Tips til at forbedre din score på LPD

Loading experience er en vigtig del af brugeroplevelsen på din hjemmeside – ikke mindst efter lanceringen af Googles Core Web Vitals. Her får du fem gode tips og råd til, hvordan du kan forbedre din hjemmesides loading experience med fokus på at optimere brugerens page experience:

  •         Opgradering af hosting

 En hurtig serverrespons er alfa og omega, når det kommer til at optimere din LPD. Derfor er det også en god idé at skride til handling, hvis din server har en langsom responstid. Din servers responstid bør ligge under 200 ms, hvilket du kan undersøge ved at se på din hjemmesides TTFB. Du kan skifte til en hurtig server – og aktivere caching, der optimerer loadtiden betydeligt – for at opgradere LPD på din hjemmeside.

  •         Brug en CDN

CDN står for Content Delivery Network. Det er et netværk, der begrænser latenstiden mellem brugerens klik (en anmodning) og hjemmesidens svar (serversvar). Ved hjælp af CDN er din hjemmeside en del af et globalt netværk af stærke servere, der modtager de nødvendige ressourcer til en hurtig respons. På den måde kan du altså reducere latenstiden betydeligt.

  •         Fjern tunge elementer

Store, flotte billeder i fantastisk opløsning og andre filer, der kræver masser af plads og loadtid, tager sig måske godt ud, når hjemmesiden først er loadet. Men hvis du gerne vil performe hensigtsmæssigt, er det en god idé at sortere de tunge elementer fra på dit website. På Googles PageSpeed Insights-side kan du få et overblik over de forskellige LCP-tider for elementerne på din hjemmeside.

  •         Komprimér store filer

Det er filkodernes længde og kompleksitet, der afgør, hvor lang tid de tager at blive loadet på din hjemmeside. Derfor kan du også aktivt gå ind og komprimere – hvilket også kaldes at minify – koderne ved at fjerne unødvendige mellemrum, linjeskift og lignende. På den måde vil det være muligt for serveren at indlæse dine filer på brugerens device langt hurtigere.

Tips til at forbedre din score på FID:

Som tidligere nævnt har FID at gøre med, hvordan brugeren kan interagere på og med din hjemmeside. FID dækker altså over, når brugeren klikker sig videre til en ny side på dit website, klikker på et link, indtaster sine oplysninger eller udfører lignende handlinger, der gør, at en respons og en interaktion finder sted.

Her får du fire tips til, hvordan du kan optimere din FID-score på din hjemmeside. Vær her opmærksom på, at det naturligvis varierer fra website til website, hvilken interaktion der er mulig.

  •         Udskyd billeder, der ikke skal bruges på skærmen

Når du skal optimere din FID-score, kan du begynde med at aktivere lazy loading på billeder, der ikke bliver vist på skærmen. Det vil sige, at du kan udskyde loading af de billeder, der ikke er en del af brugerens umiddelbare møde med hjemmesiden – og på den måde kan du få loadinghastigheden i vejret.

  •         Udskyd eller fjern JavaScript

JavaScript er det mest benyttede scriptingsprog på internettet. Ved at udskyde eller fjerne JavaScript kan du spare FID-tid på, at JavaScript-filerne først bliver indlæst, når hjemmesidens vigtigste information er blevet loadet og præsenteret for brugeren. Du kan altså med fordel foretage en søgning efter ubrugte JavaScript-filer, som kan fjernes, hvilket vil forbedre FID-scoren for din hjemmeside. 

  •         Komprimér tekstfiler på siden

Det er også en god idé at komprimere dine tekstfiler på hjemmesiden. Jo flere filer der er komprimeret og minified, jo bedre. Ved at komprimere filerne vil de hurtigere blive indlæst på hjemmesiden, og det vil altså være med til at gavne din hjemmesides page experience og FID, hvis ingen filerne er så lange, at de bremser loadingprocessen.

  •         Lav en opdeling af lange scripts

Hvis du sørger for at opdele dine lange scripts i mindre bidder, kan du også gøre et stykke arbejde for at forkorte – og dermed optimere – din FID-score. Hvis scriptstykkerne ligger under 50 ms hver især, vil upload og indlæsning af siden blive væsentligt hurtigere.

Tips til at forbedre din score på CLS: 

Når man klikker sig ind på din hjemmeside, bør man opleve, at indlæsningen sker på en statisk frem for en dynamisk måde. Det vil sige, at elementerne på din hjemmeside ikke bør hoppe og danse rundt på siden, før de finder deres faste plads. Alle elementer bør i stedet være på deres rette placering, også mens resten af hjemmesiden indlæses.

Du får i det følgende fire gode råd til, hvordan du kan arbejde med din hjemmesides CLS og sørge for, at dine sideelementer forbliver statiske, når sitet indlæses.

  •         Sørg for at angive højde samt bredde på dine mediefiler

Du kan komme en lang loadtid på tunge filer, såsom billeder og videoer i forkøbet, hvis du på forhånd sørger for at oplyse højde- og breddemål på disse. På den måde ved browseren allerede på forhånd, hvor meget plads der skal afsættes til at loade dine billeder og videoer – og der er altså en del omrokering sparet, når det gælder din hjemmesides positive CLS-score.

  •         Lad skrifttyper blive indlæst forud

Hvis du vælger at lade dine skrifttyper blive indlæst forud, kan du sikre, at hele fontet – og dermed udtrykket – på din hjemmeside ikke pludselig ændrer sig, mens sitet uploades. Ved at forudindlæse skrifttyperne, du benytter, kan du nemlig angive dette punkt som en prioritet, der derfor inkluderes fra begyndelsen. Det vil også have en positiv effekt på din CLS.

  •         Undgå animationer

Animationer kan være ganske virkningsfulde, men når det gælder et stabilt layout, vil din CSL-score blive væsentligt dårligere, hvis du har for mange af slagsen. Det anbefales i stedet, at du bruger CSS-transform-egenskaben til at styre layoutet på din hjemmeside.

  •         Reservér plads til annoncer

Ligesom det er fordelagtigt, at du har angivet højde og bredde på billeder og videoer, er det en god idé at have ”forudbestilt” plads plads til dem på hjemmesiden, så de ikke begynder at ”danse” rundt på siden, mens den loades på brugerens device.

Core Web Vitals – en tilføjelse til de eksisterende signaler

Som det tidligere er blevet understreget, er Googles nye Core Web Vitals en ny tilføjelse til de eksisterende faktorer, som Google rangerer sine søgeresultater ud fra. De allerede eksisterende faktorer er som følger:

  •         Mobilvenlighed – at din hjemmeside også fungerer og ser ensartet ud, når den loades på en mobil enhed.
  •         Sikker browsing – at din hjemmeside er sikret mod uønsket aktivitet fra en tredjepart, når en bruger surfer på din hjemmeside.
  •         HTTPS står for HyperText Transfer Protocol Secure, som krypterer og sikrer din data på din hjemmeside.
  •         No intrusive interstitials – at der ikke er afbrydende popop-reklamer på din hjemmeside.

Disse signaler og parametre er alle sammen afgørende for, hvordan Google arbejder med rangering af hjemmesider. Når det drejer sig om Core Web Vitals, er det altså ikke gældende, at du udelukkende skal fokusere på de nye elementer – men derimod skal du arbejde henimod at kontrollere samtlige signaler, hvis du gerne vil belønnes af Googles rankingsystem og ligge højt på søgesiderne.

Kort om Googles algoritmeopdateringer

Det er alment kendt, at Google årligt opdaterer sin søgemaskinealgoritme. Der er mange marketingeksperter verden over, der spændt følger med i de nyeste opdateringer, da tilføjelser, ændringer og justeringer har stor betydning for måden, hvorpå man arbejder for at få sin hjemmeside til at performe godt i Googles rankingsystem.

Det er alfa og omega, hvis du for eksempel driver en webshop og gerne vil findes af potentielle købere, at du ligger placeret så højt som muligt på Googles søgeliste. Jo højere din placering er, jo større chance har du for konvertering.

Google har derfor også i denne omgang varslet deres nye opdateringer i god tid. På den måde kan alle, der vil have muligheden for at kigge deres hjemmesider og statistikker efter i sømmene, inden de nye Core Web Vitals-signaler bliver aktiveret, nå at forbedre deres chancer for at performe godt i ranking-gamet.

Det må her tilføjes, at de nye Core Web Vitals ikke bliver det eneste, der er udslagsgivende for søgemaskineplaceringen. De resterende parametre, som er uddybet i ovenstående afsnit, har nemlig stadigvæk en lige så vigtig rolle.

En velfungerende hjemmeside har derfor stadig masser af relevant, troværdigt og unikt indhold, som giver læseren den bedste brugeroplevelse. Core Web Vitals er blot endnu en udvidelse, kan man sige, der skal sørge for, at brugeroplevelsen bliver endnu bedre.

FAQ: Core Web Vitals

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om Core Web Vitals og relaterede begreber.

Hvad er Core Web Vitals?

Core Web Vitals er en rapport og den nyeste opdatering af Googles algoritme. Opdateringen sætter fokus på brugeroplevelsen på hjemmesider.

Hvornår bliver Core Web Vitals lanceret?

Core Web Vitals har været varslet og på vej i et stykke tid, men fra 1. maj 2021 er opdateringen officiel. Derefter foregår selve udrulningen af opdateringen over en periode, der endnu ikke er blevet konkretiseret.

Hvad er det vigtigste at gøre i forbindelse med Core Web Vitals?

Core Web Vitals sætter fokus på brugeroplevelsen på din hjemmeside. Derfor er det vigtigt, at du, hvis du gerne vil arbejde med den nye opdatering af Googles algoritme, sikrer, at hastigheden på din hjemmeside følger standarderne. Det gælder for eksempel, hvor lang (eller kort) tid det tager at indlæse siden, hvor hurtigt siden bliver responsiv (det vil sige kan læses i mobilversion) osv.

Hvad betyder page experience?

Page experience er en betegnelse for den oplevelse, som en bruger har på din hjemmeside. Hvordan vedkommende oplever brugervenligheden osv.

Hvor meget vil Core Web Vitals komme til at påvirke rankings på Google?

Core Web Vitals vil med den nye opdatering blive tilføjet som endnu et rankingparameter, når det gælder søgeresultater. Derfor er det ikke kun Core Web Vitals, du skal tænke på i forbindelse med din hjemmeside. Men det vil være en medgivende faktor at vurdere brugeroplevelsen på din hjemmeside, når det samlede resultat af rankingscore og placering opgøres.

Gælder Core Web Vitals både mobilview og desktopview?

Det er meningen, at Core Web Vitals skal ende med at være gældende som rankingparameter – eller delelement – for både mobilview og desktopview. Til at begynde med er det mobilview, som Core Web Vitals først vil gælde for, men det er meningen, at desktopview skal følge trop, så snart det bliver åbnet op for af Google.

Skal jeg stadig arbejde ud fra de ”tidligere” opdateringer og rankings?

Ja, Core Web Vitals er en tilføjelse til de etablerede rankingfaktorer. Derfor skal du stadig fokusere på at levere relevant og unikt indhold på din hjemmeside samt arbejde med SEO og linkbuilding og lignende for at sikre dig en god placering. Core Web Vitals er en tilføjelse, der går ud på at tilføje den gode brugeroplevelse og -interaktion til listen over, hvad der afgør, at en hjemmeside rangeres som populær og troværdig i søgelisterne.

The post Hvad er Core Web Vitals? – en grundig introduktion appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Hvad er SEO? En grundig indføring for nybegyndere https://nikolajostergaard.dk/hvad-er-seo/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvad-er-seo Sun, 03 Oct 2021 20:29:14 +0000 https://nikolajostergaard.dk/?p=240 S-E-O. Du er garanteret stødt på akronymet SEO rundt omkring på arbejdspladsen eller internettet, særligt hvis du beskæftiger dig inden for e-commerce- og marketingbranchen. Men hvad står SEO egentlig for? Hvad kan det, og hvorfor er SEO ét af de største og vigtigste nøgleord inden for onlinemarketing i 2021? Helt kort og godt står SEO […]

The post Hvad er SEO? En grundig indføring for nybegyndere appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
S-E-O. Du er garanteret stødt på akronymet SEO rundt omkring på arbejdspladsen eller internettet, særligt hvis du beskæftiger dig inden for e-commerce- og marketingbranchen. Men hvad står SEO egentlig for? Hvad kan det, og hvorfor er SEO ét af de største og vigtigste nøgleord inden for onlinemarketing i 2021?

Helt kort og godt står SEO for Search Engine Optimization – altså søgemaskineoptimering på godt dansk. Det bliver også i flæng refereret til som søgeordsoptimering, Google-optimering og SEO-optimering.

Betydningen er ikke desto mindre den samme: SEO går kort fortalt ud på at gøre din hjemmeside så relevant som overhovedet muligt for søgemaskinerne, der rangerer aktuelle søgeresultater. Ved at optimere din hjemmeside gennem SEO-tekster, kan – og skal – du altså kontinuerligt arbejde mod at få den bedst mulige placering i søgefeltet i forhold til dine konkurrenter, få besøgende og ikke mindst få konverteringer.

I dette indlæg vil du få en grundig indføring i SEO for begyndere, det relevante og bedste SEO-værktøj og ikke mindst kilden til succesfuld SEO: en processuel SEO-strategi og -analyse. Efter at have læst dette indlæg vil du være klædt godt på til at tænke i SEO-baner i dit eget arbejde og ikke mindst have fået afmystificeret og klargjort dette hyppigt brugte onlinemarketing-begreb.

Søgemaskineoptimering – en guide for begyndere

Din hjemmeside er up and running og klar til, at potentielle kunder klikker sig ind og ser nærmere på alt det, du har at tilbyde. Men hvordan skal de finde dig blandt det store udvalg af fristende konkurrenter på markedet? Svaret – eller i hvert fald vejen dertil – er søgemaskineoptimering.

Som beskrevet ovenfor er det nemlig de mest relevante og aktuelle SEO-tekster, der får søgemaskinerne til at se favorabelt din vej, når de skal rangere din hjemmeside blandt populære og relevante søgeresultater for din målgruppe.

Når målgruppen – eller du selv for den sags skyld – søger på Google eller en anden søgemaskine, præsenteres du nemlig for det, som søgemaskinerne gransker til at være de allermest relevante bud. Det er de hjemmesider og links, der ligger i toppen af søgningen, og det er dem, der står til også at få allermest ud af trafikken og lave konverteringer.

Derfor vil alle selvklart gerne ligge så tæt på toppen som muligt. Og derfor er det én af de bedste idéer, du får i år, hvis du begynder at arbejde med søgemaskineoptimering på din hjemmeside.

Her må lige indskydes en relevant forskel mellem SEM og SEO. SEM er det betalte indhold, der ligger højt på søgelisterne. SEO er altså en billig mulighed, som du selv kan arbejde for, når det kommer til at rangere højere.

Som SEO-nybegynder får du hermed fire gode og essentielle råd til, hvordan du skal gribe sagen an som nybegynder.

Tænk i søgeord

Når du skal gøre din hjemmeside synlig for målgruppen og potentielle købere, handler det i bund og grund om at ramme de søgeord, som de søger på. Jo mere akkurat du kan vise søgemaskinen, at du er det relevante bud for det, der søges på, jo højere vil du kunne blive placeret.

Det kan være brede søgeord såsom ’tøj,’ ’hund’ eller ’bil.’ Med disse vil det være sværere at komme til i mængden af relevante bud, hvorimod de mere snævre søgeordskombinationer – såsom ’kvindetøj i store størrelser,’ ’hvad skal min hund spise’ eller ’det bedste sted at købe en bil i Århus’ – vil give dig større chancer for at stryge mod toppen af rangeringen.

Her skal dog hurtigt pointeres – og punkteres – en SEO-kritik, som mange måske vil kunne nikke genkendende til: at SEO handler om keyword stuffing (at proppe så mange søgeord som muligt ind i en tekst) og tomt, intetsigende indhold, der ikke skal læses af ’almindelige mennesker.’

Men heldigvis behøver SEO slet ikke at have noget med ovenstående at gøre. I dag er der nemlig rigtig mange kvalitetsbevidste og performanceorienterede måder til at udforme SEO-tekster med relevante og optimerende søgeord.

Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvordan du finder de helt rigtige – og virksomme – søgeord til din tekst, kan du læse meget mere længere nede i afsnittet ’Grundelementerne: SEO-strategi og SEO-analyse.’

Titel- og metabeskrivelse

Titel- og metabeskrivelse – også kaldet for title tag og meta description – er måske nok to små størrelser, men de er utroligt vigtige for både søgemaskinens analyse af din hjemmeside og for potentielle kunders motivation til at klikke sig ind på din hjemmeside.

Er du i tvivl om, hvad titel- og metabeskrivelse er? Så får du lige et eksempel herunder med titel og metabeskrivelse for dette indlæg (måske du læste det, før du kom herind?):

Titelbeskrivelse: Blog | Hvad er SEO? | nikolajostergaard.dk

Metabeskrivelse: Vil du gerne blive klogere på, hvad SEO er for en størrelse, og hvad SEO kan gøre for din virksomhed? Læs mere her.

Titelbeskrivelsen læses især af søgemaskinen for at afkode, hvad din hjemmeside gemmer på. Det er derfor også essentielt, at dit primære søgeord inkorporeres i titelbeskrivelsen for at give søgemaskinen den mest akkurate idé om, hvad dit link fører til.

Metabeskrivelsen bruges ikke på samme måde af søgemaskinen til at rangere efter, men den er i stedet vigtig for at fange den potentielle kundes blik – og klik. For jo flere, der klikker ind på din side, jo mere attraktiv ser du ud i søgemaskinens øjne. Dette kaldes for en click-through rate, og den vil du naturligvis gerne booste.

Med en stærk metabeskrivelse med CTA’er (call-to-action), relevante beskrivelser af tilbud og præcise søgeord kan du altså forhøje chancerne gevaldigt for, at den potentielle kunde klikker sig ind på din side.

Skriv reelt, levende og unikt indhold

Som tidligere nævnt er en fordom mod SEO, at teksterne er spækket med tomt indhold, floskler og ikke mindst en alt for stor mængde af søgeord. Men en god og virksom SEO-tekst er faktisk alt andet end det. For relevant content – som man også kalder det på ”marketingsprog” – er alfa og omega for din SEO-performance.

Der er ikke desto mindre ikke noget kort svar på, hvad der lige præcis udgør en god SEO-tekst. Et godt sted at begynde er dog ved at:

  •         gøre teksten velskrevet, overskuelig og letlæselig
  •         skrive i et letforståeligt og afkodeligt sprog, der er målrettet modtageren
  •         præsentere det primære budskab allerede fra begyndelsen – og opsummere det til sidst
  •         tilbyde viden om det, som du har ”lovet” den besøgende, og som de skal bruge
  •         inkorporere dine bedste kneb til at fastholde og konvertere den besøgende.

En god tommelfingerregel er, at en velfungerende SEO-tekst er på mindst 1000 ord. Det kan måske lyde af meget, hvis du er ny ud i søgemaskineoptimering, men det hårde skrivearbejde kan bestemt betale sig. Marketingeksperterne har nemlig påvist, at søgemaskinerne belønner sider med længere tekster og tillægger dem større værdi.

Man kan således sige, at du som SEO-tekstforfatter skal balancere en kombination af relevant indhold og længde. Jo længere teksten er, jo bedre, dur ikke, hvis indholdet er irrelevant, betydningsløst eller udelukkende langt for at være proppet med søgeord. Imidlertid er det også en god idé at lade ordene strømme ud, så teksterne får en betydelig længde.

Den største dødssynd inden for SEO er kopiering (duplicate content). Hvis du ikke skriver en unik tekst – det vil sige skriver dine egne formuleringer, parafraseringer eller pointer – vil søgemaskiner som Google straffe det med dårligere placeringer. En unik tekst er dermed alfa og omega inden for onlinemarketing.

Det er således også op til dig at skabe en god balance mellem længde og relevant, unikt indhold for at skrive rigtig gode, konverterende SEO-tekster.

Brug linkbuilding

Søgemaskinerne afkoder en hjemmeside som værende populær, hvis der er mange andre sider, som linker til den. Du kan opfatte et link som en anbefaling – når der er mange, som linker til din side, er der mange anbefalinger, og så stiger du også i popularitet og dermed relevans i søgemaskinernes øjne.

Der er naturligvis forskel på links, og på hvor du får dine indgående links fra. Tænk derfor gerne over at sprede dem ud, så du får en kombination. Links fra store og populære sider er for eksempel favorable, fordi det vidner om, at din hjemmeside også er et populært sted at klikke sig hen.

Ovenstående beskriver man også som eksterne links. Det vil sige links fra sider, der som sådan ikke har noget at gøre med din egen hjemmeside. Det kan være gennem gæsteindlæg på andres sider, eller du kan oprette dine egne eksterne hjemmesider, der linker tilbage til den primære hjemmeside.

I forlængelse heraf kan du også fokusere på interne links. Det er altså links inden for din egen hjemmesides grænser, hvor du eksempelvis linker til relevante produkter, kategorier, kontaktformularer, blogindlæg eller andet, som den besøgende endnu lettere kan finde via dit link.

På den måde hjælper du både den besøgende med at få en god brugeroplevelse – som vil blive belønnet af søgemaskinerne – og du får opbygget en solid intern linkstruktur, som vil gavne din hjemmeside.

Vil du gerne blive endnu skarpere til at linkbuilde? Så kan du også læse denne guide til linkbuilding.

Søgeordsværktøj til forskellige teksttyper

Inden for søgemaskineoptimering findes der en række forskellige teksttyper, som er dem, der oftest bliver skrevet og brugt, når du vil optimere din hjemmeside eller webshop med SEO. Det er de forskellige teksttyper – eller kategorier – som brugeren møder på siden, og som også er de sider, der kan søges frem via Google eller en anden søgemaskine.

Disse tekster kaldes også for onpage SEO eller onsite SEO.

Herunder findes således en kort præsentation og gennemgang af tre forskellige og almindelige teksttyper, som du som udgangspunkt bør arbejde med, når du som nybegynder arbejder med søgeoptimering eller webshop-optimering.

Kategoritekster

Kategoritekster er de ”paraplytekster,” den besøgende møder på en webshop. Hvis vedkommende for eksempel er på udkig efter tøj, sko eller bestemte brands, skal den specifikke landingsside gerne have en udførlig og informativ kategoritekst – der også sørger for en god, organisk SEO-performance.

I en god kategoritekst er det essentielt at inkludere relevante søgeord, at have en fængende indledning samt at sørge for at præsentere interne links til de mere specifikke produkter, som den besøgende kan finde på din hjemmeside.

Kategoritekster skal gerne være lange og informative. Tommelfingerreglen lyder her på mindst 500 ord for at tilbyde søgemaskinerne – og den besøgende – et velresearchet, oplysende og fængende skriv, der præsenterer alt det, man kan finde på den pågældende hjemmeside eller webshop.

Produkttekster

Produkttekster er de mere specifikke tekster, der knytter sig til hvert enkelt produkt, som forhandles på din hjemmeside. Det kan være alt fra en beskrivelse af en service, en produkttype eller et specifikt produkt.

En produkttekst skal, ligesom kategoriteksten, være informativ, oplysende og fængende. Du skal formidle alle de vigtige informationer, som den potentielle kunde skal kende til, før et køb indgås. Det gælder altså alle slags specifikationer, som er relevante for den aktuelle service eller for produktet: størrelse, pris, levering, brand, pasform, vask, reklamation etc.

Samtidig er produktteksten også din mulighed for virkelig at vise den potentielle kunde, hvorfor vedkommende bør købe netop dette produkt hos dig. Så smør gerne det skriftlige sælgersmil på i din tekst, og giv den gas med storytelling, salgspointer og -argumenter. Uden at overdrive, selvfølgelig.

En produkttekst skal som tommelfingerregel gerne være minimum 150 ord for at rangere på fylde og relevans.

Blogindlæg

Blogindlæg hører til de længere teksttyper, man kan benytte sig af inden for søgeoptimering. Et velfungerende blogindlæg rummer nemlig både massevis af information, overskuelig formidling, linkbuilding og naturligvis den rette mængde søgeord, som kan gøre indlægget attraktivt for søgemaskiner og besøgende.

Jo mere bruger- og læsevenligt dit blogindlæg er, jo større mulighed er der for, at det bliver læst, delt og linket til – alt sammen reaktioner, som vil blive belønnet af søgemaskinerne og forbedre din SEO-performance.

Et solidt blogindlæg skal være minimum 1000 ord og derfor også have en særdeles klar og skimmevenlig struktur. Det skal være muligt for den, der læser indlægget, at danne sig et hurtigt overblik over indlæggets budskab og pointer. Måske har læserne ikke tid til at læse hele indlægget, men det betyder ikke, at de ikke kunne have interesse for dele af teksten.

Brug derfor gerne mange korte tekstafsnit, punktopstillinger og præcise overskrifter (H2’ere) i dine blogindlæg for at målrette og overskueliggøre din formidling så klart som muligt.

Blogindlæg drejer sig ofte om guides, dybdegående viden eller andre emner, der kræver et længere format. Derfor bør du også sætte dig grundigt ind i det emne, du skriver om, for at sikre at kvaliteten forbliver høj hele vejen igennem indlægget.

Grundelementet bag effektiv SEO: Søgeordsanalyse

Som tidligere nævnt er søgeord alfa og omega, når det kommer til at skrive SEO-tekster. Det er søgeord, som Google og søgemaskinerne finder og rangerer dig på – og derfor kan det virkelig godt betale sig at gå i dybden med arbejdet med at finde de bedste primære, sekundære og organiske søgeord, du kan.

Søgeordsanalyse (keyword planning) foregår med værktøjer som for eksempel Google Analytics eller Keyword Planner, hvor du kan få et smart behind-the-scenes indblik i, hvordan forskellige hjemmesider og søgeord rangerer i forhold til hinanden. Du kan med sådanne værktøjer få indblik i statistikker, procenter, performance og meget andet fra selve søgemaskinerne.

Har du ikke arbejdet med søgeordsanalyse før? Så frygt ikke. Det behøver slet ikke at være så indviklet, som det måske kan virke ved første øjekast.

Der findes ikke en decideret opskrift på ”den gode søgeordsanalyse,” ligesom der heller ikke findes en ingrediensliste til alt, du skal bruge for at skabe effektive SEO-tekster. Ikke desto mindre kan der deles ud af gode og virkningsfulde råd, som du finder i dette afsnit.

Søgehensigt og søgeintention (search intent)

Det er en essentiel del af en søgeordsanalyse at sætte sig ind i, hvad den, der søger på søgemaskinen, gerne vil finde frem til. Der er for eksempel stor forskel på, om vedkommende er ude efter at købe et produkt eller finde viden om en service.

Når du skal tilrettelægge dine primære og sekundære søgeord, gælder det altså om at være så specifik som overhovedet muligt. Jo mere præcise dine søgeord kan være, jo bedre!

Derfor gælder det også som hovedregel om at finde frem til de rette – og specifikke – kombinationer af søgeord.

Et eksempel

Du sælger gummistøvler og skal skrive en kategoritekst, der inkorporerer en masse gode søgeord.

Hvis du udelukkende bruger ”gummistøvler” og ”gummistøvle,” vil der ikke være ret meget specifikt for hverken søgemaskiner eller potentielle besøgende at gå efter, og din hjemmeside vil hurtigt drukne i mængden.

Du vil i stedet kunne finde flere kombinationer, hvor du vil kunne konvertere brugere ved søgeordskombinationer såsom ”gummistøvler til kvinder,” ”gummistøvler fra Ilse Jacobsen,” ”hvor køber jeg billige gummistøvler i Aarhus” etc.

Prøv engang også at forestille dig, at du selv skal finde frem til et produkt eller en service på eksempelvis Google. Skriver du ét eller to ord, som er meget generiske, finder du også blot et stort udvalg af de mest populære sites – som ikke nødvendigvis er dem, der er mest relevante for dig i din situation.

I din søgeordsanalyse er det således også vigtigt, at du forsøger at sætte dig ind i søgerens søgehensigt for på den måde at kunne ramme ind i deres behov og fange deres interesse med din tekst.

LSI

LSI er en forkortelse for Latent Semantisk Indeksering. Dette betyder, at søgemaskinen ikke udelukkende opfanger og isolerer enkelte ord i teksten, når der scannes efter søgeord. Søgemaskiner som Google er i dag nemlig intelligente nok til også at arbejde semantisk – det vil sige, at de kan lede efter synonymer og relaterede ord, som knytter sig til dit primære søgeord og dit budskab.

Når du også inkorporerer LSI som en del af din søgeordsanalyse og det forberedende SEO-arbejde, kan du altså optimere din tekst betydeligt. Det gælder på den hardcore søgeordsrangering, men også på indholdsværdien af din tekst. Flere forskellige synonymer og formuleringer gør nemlig teksten langt mere dynamisk og levende at læse for den besøgende.

SEO-konsulent og søgemaskineoptimering i Århus

Hvis du har læst med så langt, kan det være, at du lige nu opfatter søgemaskineoptimering som lidt af en mundfuld. Derfor kan det også være en god idé at alliere sig med en SEO-konsulent eller SEO-ekspert, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang med effektive tekster til din hjemmeside.

Det kan her være anbefalelsesværdigt at begynde et samarbejde med et lokalt marketingbureau eller en konsulent. Bor du i København, kan du finde en lokal konsulent, der kender markedet i dit område. Bor du i Århus, kan du alliere dig med én, som kan hjælpe dig med søgemaskineoptimering i Århus, og som kender de lokale muligheder for samarbejder, besøgende, konverteringer etc.

Hvad er SEO? 7 opsummerende råd til effektiv SEO

SEO er et essentielt – og ikke mindst meget spændende – redskab at give sig i kast med, når det kommer til onlinemarketing. SEO er ikke bare noget, man ”lige gør” og skyder af en enkelt gang, men ikke desto mindre er SEO-arbejdet tilgængeligt for alle og bør anskues som en proces, hvor du hele tiden kan udbygge, optimere og effektmåle for at få det bedst mulige resultat.

Du får afslutningsvist de syv bedste råd til dig, der som SEO-nybegynder vil klæde dig godt på til at gå i gang med at optimere din hjemmeside og sørge for, at du stryger til tops på søgemaskinerne!

  •         Skriv præcise og konkrete titel- og metabeskrivelser med dit primære søgeord og CTA’er.
  •         Skriv fængende indledninger, der suger og fastholder læserens opmærksomhed og interesse.
  •         Skriv overskuelige, letlæselige og målrettede tekster, som har masser af indhold.
  •         Skriv forskellige slags SEO-tekster med fokus på linkbuilding – både eksternt og internt.
  •         Skriv dynamiske og levende tekster, der ikke har keyword stuffing – det bliver straffet.
  •         Skriv dine tekster baseret på grundige søgeordsanalyser, som rammer specifikt og bredt.

Skriv længere tekster – jo længere, jo mere relevante ser de ud for søgemaskinerne.

The post Hvad er SEO? En grundig indføring for nybegyndere appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Hvad er en URL? https://nikolajostergaard.dk/hvad-er-en-url/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=hvad-er-en-url Sat, 30 Jan 2021 12:37:07 +0000 https://nikolajostergaard.dk/?p=236 URL står for Uniform Ressource Locator, som er adressen på en bestemt ressource et sted på nettet og navnet på den hjemmeside der står i din browser. URL er en stedfortræder for IP-adresser, der kan være væsentlig sværere at huske. Det er en væsentlig faktor i søgemaskinerne øjne at URL-strukturen er korrekt opsat når der […]

The post Hvad er en URL? appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
URL står for Uniform Ressource Locator, som er adressen på en bestemt ressource et sted på nettet og navnet på den hjemmeside der står i din browser. URL er en stedfortræder for IP-adresser, der kan være væsentlig sværere at huske.

Det er en væsentlig faktor i søgemaskinerne øjne at URL-strukturen er korrekt opsat når der vurderes på rangeringen af en hjemmeside. Derfor er det vigtigt at man har det med i tankerne når man laver sin hjemmeside. Disse ting kan godt optimeres på når hjemmesiden er etableret, men hvis man indtænker det i startprocessen kan man spare tid og hurtigere indtage de gode placeringer.

URL i linkbuilding sammenhæng

I ovenstående afsnit var der lidt overordnet information omkring URL og hvad det betyder. Det, der er mere spændende, i hvert fald i sammenhæng med linkbuilding, er hvordan man bruger URL’er i sin linkbuildingstrategi.

Når man planlægger linkbuildingen for sin hjemmeside, så er det vigtigt at man tænker diversitet med i ligningen. For at starte et sted hvor det giver mest mulig mening for alle, uanset hvor langt man er i læringsprocessen omkring linkbuilding, så er URL i forbindelse med linkbuilding, den side man kan kommer ind på når man trykker på ankerteksten. Hvad en ankertekst er, det kommer jeg mere ind på længere nede på siden. Den URL man gerne vil have til at rangere på til et bestemt søgeord, det er den URL man indsætter derfra hvor man bygger et link fra.

Det kan eksempelvis være at man, ligesom mig selv, gerne vil rangere på “linkbuilding”, og den side på min hjemmeside jeg gerne vil have til at rangere på det, er: https://nikolajostergaard.dk/linkbuilding-den-ultimative-guide-til-at-bygge-links/ ← det her, det er en URL. Når man linkbuilder til sin hjemmeside og eksempelvis placerer ovenstående link på en anden hjemmeside, fortæller man først og fremmest søgemaskinerne at min hjemmeside eksisterer og at deres robotter skal komme forbi min hjemmeside, fordi her er noget godt content som er værd at læse for dem som søger efter “linkbuilding”.

Når man blot indsætter URL’en som jeg har gjort her, så hedder det en naked anchor text, eller på dansk; nøgen ankertekst. Man kan også vælge at pakke URL’en ind med en mere diskret eller relevant ankertekst.

Ankertekst (Anchor text)

Som jeg skrev tidligere så vil jeg også komme ind på hvad en ankertekst er. I bund og grund så er en ankertekst det ord man kan trykke på, som navigerer en videre til den URL, som gemmer sig bag ankerteksten. Eksempelvis her linkbuilding, ankertekst her: linkbuilding og når man trykker på det, så lander man på en anden side på min hjemmeside, og det hedder URL, hvis det ikke gav mening tidligere.

Ankerteksten bruger man til at fortælle søgemaskinerne, at på den side man linker til handler om det det ord man har lavet som ankertekst. For at bruge det samme eksempel som lige før, så fortæller man søgemaskinerne at min side her: https://nikolajostergaard.dk/linkbuilding-den-ultimative-guide-til-at-bygge-links/ handler om linkbuilding.

Det er vigtigt at artiklen også omhandler noget relevant i forhold til det man linker til og til hvilken ankertekst man vælger at bruge. For søgemaskinernes robotter læser også artiklen hvor man linker fra og jo mere relevant den er, jo nemmere er det at identificere emnet og relevansen.

Ligeledes er det også vigtigt at man ikke overgør brugen af sine eksakte ankertekster på det eksakte søgeord. Diversitet er nøgleordet når vi snakker linkbuilding og det gælder i alle facetter i linkbuilding.

The post Hvad er en URL? appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Gratis links til din linkbuilding https://nikolajostergaard.dk/gratis-links-til-din-linkbuilding/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=gratis-links-til-din-linkbuilding Sun, 03 Jan 2021 21:50:12 +0000 https://nikolajostergaard.dk/?p=187 Når man snakker søgemaskineoptimering, også forkortet som SEO, så er der mere end 200 faktorer der spiller ind, når man gerne vil have topplaceringerne i Google. Linkbuilding er en af de faktorer der har den største effekt, og derfor er det vigtigt at man har styr på sin hjemmesides linkbuilding og prioriterer det. Der findes […]

The post Gratis links til din linkbuilding appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Når man snakker søgemaskineoptimering, også forkortet som SEO, så er der mere end 200 faktorer der spiller ind, når man gerne vil have topplaceringerne i Google. Linkbuilding er en af de faktorer der har den største effekt, og derfor er det vigtigt at man har styr på sin hjemmesides linkbuilding og prioriterer det. Der findes en masse forskellige holdninger og måder at linkbuilde på. Hvis man er helt nyt på området, så er nogle af de gratis links et rigtig godt sted at starte. Først og fremmest fordi de netop er gratis, men også fordi de er nemme at bygge. Jeg har også lavet en guide til linkbuilding hvor jeg kommer med nogle af mine anbefalinger. Her deler jeg ligeledes også ud af mine erfaringer.

Men hvor er det lige man starter når man skal i gang med, at bygge sine gratis link. Og endnu mere vigtigt, hvad er det for nogle steder man kan bygge disse gratis links? Jeg har her nedenfor fundet nogle af de stærkeste links, som man kan bygge gratis. Det er klart at i og med at disse links er gratis, så er de selvfølgelig ikke helt så meget værd som andre mere organiske links, som man eksempelvis kunne bygge ved at lave noget outreach eller forsøge sig med den rigtige linkbuildingstrategi.

Gratis backlinks

Jeg vil forsøge at opdatere denne liste løbende og skulle du nu være i tvivl om hvordan du bygger disse gratis links, så hold dig endelig ikke tilbage. Jeg vil meget gerne vise hvordan man bygger disse links. Her på listen finder man blandt andet både profillinks, kommentarlinks og hjemmesider hvor man kan publicere sin egen artikel gratis, med et link i.

  • kino.dk
  • bornibyen.dk
  • kommunikationsforum.dk
  • minecookies.org
  • miljoevenlig-pakning.dk
  • amino.dk
  • wp-danmark.dk
  • thehub.dk
  • hwt.dk
  • havenyt.dk
  • d-i-f.dk
  • anyhed.dk
  • lightreading.com
  • about.me
  • myopportunity.com

The post Gratis links til din linkbuilding appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Introduktion til online markedsføring https://nikolajostergaard.dk/introduktion-til-online-markedsfoering/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=introduktion-til-online-markedsfoering Mon, 16 Nov 2020 18:11:23 +0000 https://nikolajostergaard.dk/?p=224 Indholdet er leveret af Dinero. Du kommer ikke sovende til den gode placering på søgemaskinerne, de varme leads og gode konverteringer. Online markedsføring kræver hårdt arbejde, og succesfuld markedsføring består typisk af flere digitale kanaler. Dit website, sociale medier, linkbuilding og e-mails er blot nogle af de ting, du skal have styr på, hvis du […]

The post Introduktion til online markedsføring appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Indholdet er leveret af Dinero.

Du kommer ikke sovende til den gode placering på søgemaskinerne, de varme leads og gode konverteringer. Online markedsføring kræver hårdt arbejde, og succesfuld markedsføring består typisk af flere digitale kanaler.

Dit website, sociale medier, linkbuilding og e-mails er blot nogle af de ting, du skal have styr på, hvis du vil have succes i dag. Her på siden er en kort introduktion til online markedsføring. Husk, at ingen er ekspert på alle områder, så vær ikke bange for at søge hjælp til de ting, du ikke er helt skarp på. 

Hvad er online markedsføring?

Online markedsføring er helt grundlæggende al markedsføring på nettet. Det kaldes ofte også for online marketing. Det er med andre ord arbejdet med at få dit budskab frem til de rette brugere i den tætpakkede online-jungle.

Der er mange muligheder for at sprede dit budskab til potentielle kunder og andre relevante personer. Nogle dele af online markedsføring er gratis, mens andre kræver en investering. Når vi snakker online marketing er det ikke kun relevante digitale kanaler. Det er også online værktøjer, som gør din markedsføring bedre. Dem kan du læse lidt mere om i det sidste afsnit her på siden.

Tidligere var marketing hovedsageligt push-markedsføring, hvor især radio, tv og tryk var de primære muligheder. Her “pusher” du dine produkter og services til brugerne ved hjælp af fx. store og dyre reklamer for at blive top-of-mind hos brugerne, når de så mangler et produkt eller en service som din.

Internettet har revolutioneret mange ting og gjort det nemt at finde information om alverdens ting. I stedet for at du fortæller dem, hvad de skal købe, leder de nu selv efter produkter og services og bliver samtidig klogere på deres behov og krav. Det er i denne kategori, online markedsføring typisk hører til i dag, da du forsøger at ramme de rigtige brugere på det rigtige tidspunkt med et mere personaliseret budskab.

Succesfuld digital markedsføring består af mange kanaler

Der er rigtig mange kanaler at overveje. Helt overordnet ser man på organisk og betalt markedsføring. Den organiske er det, du selv udgiver og ikke betaler for. Det kan fx være din hjemmeside og sociale profiler. Betalt markedsføring er dem, hvor du betaler for annoncering, som fx annoncer. 

Søgemaskinerne er ofte den primære kanal

Det er især på søgemaskinerne, kampen om brugerne foregår. Google er den klart største i Danmark, men søgemaskinerne Bing og DuckDuckGo bliver også brugt mere og mere. Her er det indholdet på hjemmesiden, du gerne vil gøre synligt for en bruger, så de klikker sig ind på din side.

Med søgemaskineoptimering (SEO) får du dit eget indhold til at ligge i toppen på relevante søgninger uden at betale for det. Det kræver dog investering i tid, da det ikke bare er noget, du lige kan slå til eller fra, som du fx kan med Paid Search (PPC). Resultaterne holder dog typisk også længere, da det gode indhold bliver liggende, selvom du ikke fortsætter arbejdet.

Paid Search er annoncer. Du betaler for at få vist dine annoncer på søgemaskinerne, og du betaler pr. klik. Hvis du ikke betaler, bliver du heller ikke vist. Det er nemt at blive synlig fra dag 1, hvis du vil betale for det. Ulempen er fx, at det er en løbende investering, og du mister al synlighed, hvis du en dag stopper.

Du må ikke glemme sociale medier og e-mails

Det er ikke kun på søgemaskinerne, kampen foregår. De sociale medier bliver mere og mere vigtige, og her skal der også skelnes mellem organisk og paid/annoncering på bl.a. Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube og Pinterest. Du behøver ikke betale for at udgive dit indhold, men resultatet vil typisk være større synlighed og flere konverteringer, hvis du gør.

En af de mest effektive og billigste marketingkanaler er i mange tilfælde e-mails. Der er dog lige det lille men, at du er nødt til at have samlet permissions (tilladelse til at sende mails), før den bliver effektiv. Dem kan du samle op på hjemmesiden og sociale medier. Med det rette setup kan du personalisere indholdet, så du får det optimale ud af dine leads.

Linkbuilding er et utroligt effektivt værktøj

Et link til din hjemmeside kan sammenlignes med en person, som laver en anbefaling til din side. Jo flere links du har til din hjemmeside, jo flere personer anbefaler dig så at sige. Ligesom anbefalinger i den fysiske verden, vægter digitale anbefalinger også højt – især i Googles øjne. 

Links har betydning for din placering på søgemaskinerne. God linkbuilding har en positiv effekt på din sides rangering og trafik. Hvis du ikke selv er skarp i disciplinen, er det en god idé at alliere sig med en ekspert.

Alle links er dog ikke skabt lige. Google tillægger nemlig ikke alle links den samme værdi. Google foretrækker links fra troværdige sider, hvilket du nok også selv gør. Derfor er det vigtigt, at du ikke bare får mange links, men at du får links af høj kvalitet – kvalitet fremfor kvantitet. Jeg har skrevet en detaljeret guide omkring linkbuilding, som du kan læse her.

Men inden man retter fokus mod linkbuilding skal man have sit onsite SEO på plads. Dette vil jeg også skrive en et indlæg om. Inden det går live kan du læse andre gode guides på den her side.

Find det rette marketing-mix til dine behov

Som du nok har fundet ud af, kræver det mere end én kanal, hvis du vil have succes med online markedsføring. Det er vigtigt, at du ser på, hvad der giver bedst mening for dig og dine kunder. Selvom SEO/søgemaskineoptimering er det mest populære, findes dine kunder måske hovedsageligt på de sociale medier.

Du skal aldrig være bange for at eksperimentere og teste ting af. Prøv nye kanaler og budskaber. Giver de en god ROI, er de måske værd at arbejde videre med. Får du ikke det ønskede ud af dem, kan du hurtigt komme videre til noget, som skaber værdi for din forretning.

Ofte er det hjemmesiden, som er det centrale i et marketing-mix. Det er så at sige basen, som du gerne vil lede kunderne ind til. Det er her, du typisk skal få dem til at købe dine produkter eller ydelser. Hvis du lykkes med at blive top of mind hos brugerne, er det også vigtigt, at de kan finde dig, når de søger efter dit brand og på relaterede søgninger. Hvis ikke, sender du dem lige i favnen på konkurrenterne.

Når du først har lavet indholdet, koster det dig ikke noget – men det skal selvfølgelig også opdateres løbende. 

Hold dig løbende opdateret på trends og muligheder

Online markedsføring er et felt, der altid udvikler sig. Derfor er det vigtigt hele tiden at holde sig opdateret. Best practice i går er ikke nødvendigvis best practice i morgen. Hvis du bliver god til at spotte trends og muligheder, har du en fordel. 

Nye muligheder er ikke nødvendigvis ny teknologi eller algoritmeopdateringer. Det kan også være ændringer i søgeadfærd. Fx hvis brugerne søger på helt nye ting eller pludselig begynder at søge meget på søgeord, der normalt har en lav søgevolumen. 

Sæt tid af til at læse blogs, tilmeld dig relevante nyhedsbreve, og gå i dybden med dine egne data. Så er du klar, når nye muligheder pludselig byder sig til, og du kan rykke på dem med det samme. 

Husk værktøjerne, som gør dit liv nemmere

Der er mange værktøjer, som gør dit liv nemmere. De hjælper dig med at samle og analysere data, så du kan optimere din hjemmeside samt spotte nye muligheder for linkbuilding. Der er også værktøjer, som hjælper dig med at styre dine sociale medier, e-mails og meget andet. 

Du får rigtig meget værdifuld viden og data fra dine egne brugere. Dem bliver du fx. klogere på med Google Analytics, Search Console og Google Ads.

God online markedsføring tager tid. Det er ikke noget, du lige gør fra den ene dag til den anden. Derfor er det også vigtigt at kigge på, hvor du kan spare tid i en travl hverdag. Med et smart bogføringssystem sparer du fx. tid på fakturering og regnskabet generelt, som du i stedet kan bruge på at skabe værdi.

The post Introduktion til online markedsføring appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>
Outreach: Sådan bygger du naturlige kvalitetslinks https://nikolajostergaard.dk/outreach-saadan-bygger-du-naturlige-kvalitetslinks/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=outreach-saadan-bygger-du-naturlige-kvalitetslinks Wed, 15 Apr 2020 23:00:38 +0000 https://nikolajostergaard.dk/?p=66 The post Outreach: Sådan bygger du naturlige kvalitetslinks appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>

Hvad er outreach?

Outreach er et hot emne, når du har en hjemmeside. Det er nemlig et effektivt værktøj, når du vil øge antallet af kvalitetslinks, der linker ind til din side. Og kvalitetslinks er guld værd, når du har en hjemmeside. Det har nemlig meget med SEO at gøre.

Outreach er ikke nyt inden for SEO og gode placeringer på Google. Det er dog et emne, som flere og flere indser vigtigheden af. Det er derfor svært at komme udenom, hvis du vil øge trafikken til din hjemmeside.

I denne artikel dykker jeg ned i outreach og giver dig en guide til, hvordan du får kvalitetslinks til din hjemmeside. Her er både teorien bag, hvorfor outreach er et yderst effektivt værktøj og den praktiske del, hvor du får konkrete tips til, hvordan du får succes med outreach.

Hvad er outreach, og hvordan fungerer det?

Outreach er en form for linkbuilding. Altså at du forsøger at skaffe sider, der linker ind til din hjemmeside. Det særlige ved outreach er, at der er mere manuelt arbejde forbundet med det, og det i højere grad er kvalitetslinks, du går efter.

Vi har ikke som sådan et dansk ord for outreach. I grov forstand vil outreach sige ”at række ud efter”. Helt konkret går outreach derfor ud på, at du kontakter relevante modtagere for at få dem til at linke til din hjemmeside.

Det kan enten være ved, at de nævner dine produkter, services eller indhold i et indlæg, de selv skriver, eller at du tilbyder dem at skrive et gæsteindlæg. Du vil stå som forfatter på indlægget og kan derved få et link, der linker ind til din hjemmeside.

Det kan også være en kombination, hvor du skriver et gæsteindlæg, hvor det ikke som sådan er dig, der står som forfatter. I gæsteindlægget får du dog mulighed for at linke til indhold på din hjemmeside.

Giv din hjemmeside en større værdi med outreach

Der er flere gode grunde til at benytte sig af outreach. En af de vigtigste grunde er, at det kan give din hjemmeside en højere værdi. Her taler jeg konkret om domain ratings (DR).

Domain ratings angiver, hvor stærk en hjemmeside er. DR tager værdien fra 0 til 100 på en logaritmisk skala, hvor 100 er den stærkeste værdi. Benytter du Ahrefs, kan du på nedenstående billede se et eksempel på, hvor du finder din DR.

Den logaritmiske skala er ikke uden betydning, når det kommer til DR. Det betyder nemlig, at der er en større afstand mellem for eksempel 78 og 79, end der er imellem 18 og 19. Det bliver derfor sværere og sværere at øge din DR, i takt med at dit domænes DR stiger.

Og hvorfor er DR så vigtigt i forhold til outreach?

Det skyldes, at DR i høj grad bliver påvirket af, hvor mange og hvilke links der linker ind til dit domæne. Din DR stiger, når du får et link fra et domæne (referende domæne) til din hjemmeside. Refererende domæner med en høj DR vil have en større værdi end refererende domæner med en lav DR. Outreach går derfor ud på at skaffe disse kvalitetslinks, således dit domænes DR kan øges.

Men hvorfor skal DR stige?

Flere undersøgelser viser, at der er en korrelation imellem antallet af refererende domæner og placeringen på Google. I en undersøgelse af Brian Dean fandt man for eksempel frem til netop ovenstående sammenhæng (se nedenstående graf).

Kilde: Backlinko.com

Google ser derfor positivt på dit domæne, når du har mange refererende domæner. Det er derfor heller ikke overraskende, at der er en sammenhæng imellem din DR og din placering på Google.

Kort sagt: Du skal benytte dig af outreach for at få refererende domæner til dit domæne, der øger din DR og giver dig en bedre placering på Google.

Det handler ikke kun om links – omtalen er lige så vigtig

Selvom outreach i høj grad går ud på at øge din placering på Google i sidste ende, er det ikke det eneste udbytte. Når du benytter dig af outreach, har du også mulighed for at få omtale af dine produkter, services eller lignende eller bare generelt din virksomhed og dit brand.

Det er en mere blød værdi, men ikke desto mindre stadig en særdeles vigtig værdi at få med. Det er derfor langt fra noget, du skal tage for givet. Tværtimod skal du se det som din oplagte mulighed for at kunne få positiv omtale. Derudover kan det også være med til at øge din brand-værdi og kendskabet til din virksomhed.

Som en ekstra bonus kan det også give trafik fra selve linket. Modtagerens side vil have nogle læsere, brugere eller lignende. Formår du at vinkle det rigtigt, vil disse læsere finde linket relevant at besøge. Der er derfor mange fortjenester ved outreach.

4 tips til at skyde outreach-raketten i gang – og få succes

Nu har du fået styr på de bagvedliggende mekanismer ved outreach. Nu dykker jeg lidt mere ned i, hvordan du rent praktisk bærer dig ad med at komme i gang med outreach. Du får her fire tips til outreach.

#1 Kom helt ind under huden på din målgruppe

Det første spadestik til outreach er, at du skal kende din målgruppe. Kender du ikke din målgruppe, har du ikke en jordisk chance for at gribe outreach rigtigt an og dermed få succes.

Når du skal blive klogere på din målgruppe, kan du starte med at tage et kig ind i Google Analytics. Her kan du få mange brugbare indsigter.

Det er vigtigt, at du får præciseret din målgruppe. Det gør det nemlig nemmere for dig at tilpasse dit indhold, således det rent faktisk bliver relevant og værdiskabende for modtagerens læserskare. Når du får styr på din målgruppe, gør du det også nemmere for dig selv at finde modtagere, der netop henvender sig til denne målgruppe.

#2 Skab indhold, der er for godt til at takke nej til

Når du skal benytte dig af outreach, skal du have godt indhold. Det gode indhold kan komme til udtryk på flere forskellige måder. Skal der linkes til specifikt indhold på din hjemmeside, er det vigtigt, at det pågældende indhold er gennemarbejdet.

Det er vigtigt, at du giver dit indhold lidt ekstra kærlighed, når du skal benytte det til outreach. Det betyder, at det skal være værdiskabende og relevant for din målgruppe. Det gør det nemlig attraktivt for modtageren at linke til dit indhold. Kan modtageren se, hvilken værdi dit indhold kan give deres læseskare, er det svært at takke nej.

Det gode indhold skal dog ikke kun komme til udtryk på din egen side. Skal du skrive et gæsteindlæg, er det også her vigtigt, at du får gennemarbejdet indholdet. Lever dit indhold ikke op til standarden, der er på den pågældende modtagers hjemmeside, er der stor sandsynlighed for, at du ikke kommer i betragtning til at kunne få et link.

I dette tilfælde er det derfor vigtigt, at du sætter dig ind i modtagerens hjemmeside/virksomhed. Dit gæsteindlæg skal nemlig tilpasses derefter.

For at skabe godt indhold, både på egen og modtagerens side, er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i din målgruppe og deres interesser. Det kan være forskellige problemstillinger, målgruppen står overfor, som relaterer sig til din branche, hvor du kan komme med en løsning, gode råd eller lignende. Det er netop det, der kan gøre det relevant og værdiskabende for målgruppen.

#3 Udarbejd en (lang) liste med mulige modtagere

Når du har med outreach at gøre, er det en fordel at have en liste med mulige modtagere. Det er en liste, der byder på forskellige muligheder alt efter emne og segment. Denne liste vil derfor ikke nødvendigvis byde på modtagere, du kan benytte hver gang. Listen vil i stedet fungere som en pulje, hvor du henvender dig til udvalgte, relevante modtagere alt efter emne, indhold og segment.

Dette step kræver lidt detektivarbejde, hvor en simpel Google-søgning ikke nødvendigvis er nok. En Google-søgning kan dog være et fint udgangspunkt. Det vigtigste er, at du sætter noget tid af til at støvsuge nettet for relevante modtagere.

Modtagere kan dække over mange forskellige hjemmesider. Blogs er for eksempel yderst relevante i mange brancher. Skal du have relevante blogs på din liste over modtagere, kan du med fordel tage udgangspunkt i blogoversigter. Der er for eksempel blogbattle.dk, der giver dig en oversigt over blogs i forskellige kategorier.

En anden tilgang er, at du finder inspiration hos dine konkurrenter. Der findes flere gode værktøjer, der kan give dig indsigt i, hvilke sider der linker til konkurrenten. Det kan give dig inspiration til flere modtagere på din liste. Til formålet kan du blandt andet benytte Ahrefs, hvor du får en oversigt over refererende domæner til en konkurrents domæne.

Apropos Ahrefs så kan du også tage udgangspunkt i søgeord, der er relevante for dit indhold. Denne strategi er mere anvendelig, når du sidder med en bestemt form for indhold, som du skal gøre brug af outreach til.

I Content Explorer i Ahrefs kan du indtaste det relevante søgeord, hvor du efterfølgende får en oversigt over nogle af de sider, der er delt mest og linket mest til. Her kan du finde relevante sider, der relaterer sig til det pågældende søgeord og dermed dit indhold. Du skal dog være kritisk i din gennemgang, da ikke alle sider er lige relevante.

Med disse forskellige tiltag vil du efterhånden have en lang liste med mulige modtagere. For at gøre det så overskueligt som muligt er det en fordel at lave system i det. Det kan for eksempel laves i et Excel-ark.

Her kan du for eksempel have oplysninger som:

  • Domæne
  • Navn på kontaktperson
  • Kategori/fokus
  • Kontaktpersons e-mail
  • kontaktpersons telefonnummer
  • Dato for første kontakt
  • Dato for opfølgende kontakt
  • Status for modtager.

Eksempel på systematisering af liste i Excel

Dette er blot eksempler. Der kan derfor sagtens være yderligere oplysninger, der kan være relevante for dig at inkludere.

#4 Udvælg de mest relevante modtagere til dit indhold

Når du står i en konkret situation, hvor du skal benytte dig af outreach, skal du kun udvælge de mest relevante modtagere på din liste. Du får ingenting ud af at kontakte irrelevante modtagere, da de højest sandsynligt vil afvise dig.

Gå derfor slavisk din liste igennem, og udvælg de modtagere, der har relevans for dit indhold. Du vil nu sidde tilbage med en udvalgt skare af modtagere, som du er klar til at tage kontakt til med henblik på outreach.

Forarbejde er et must – sæt dig grundigt ind i modtageren

Som tidligere nævnt er der en del manuelt arbejde ved outreach. Det manuelle arbejde fortsætter lidt endnu. Når du er nået til punktet, hvor du skal begynde at tage kontakt til relevante modtagere, skal der en del researcharbejde til.

Forarbejdet består først og fremmest i, at du skal sætte dig ind i modtageren. Dyk ned i, hvad virksomheden/bloggeren/eller lignende interesserer sig for. Det kan du for eksempel gøre ved at kigge tidligere artikler, blogindlæg eller andre relevante undersider igennem på hjemmesiden.

Ved at sætte dig ind i den specifikke modtager kan du lettere tilpasse din henvendelse til den enkelte. Det er med til at gøre det mere konkret og ikke mindst mere personligt. Gå derfor uden om at massesende skabelonhenvendelser, hvor du kun lige har ændret e-mailadressen. Det kan ses på lang afstand, at det er en skabelon, og det er typisk ikke noget, der giver det store afkast med sig.

Tag derfor forarbejdet seriøst. Det er det, der kan lede dig tættere på et ja og dermed succes med outreach.

Eksempel på outreach-henvendelse

Selvom jeg fraråder skabelonhenvendelser, kan du i stedet have en skabelon for opbygningen af din henvendelse. Den kan sikre dig, at du kommer ind på relevante punkter, men stadig holder det oprigtigt og personligt.

Du får her et eksempel på, hvordan en skabelon til opbygningen af din henvendelse kan se ud.

Hej [Navn på kontaktperson]

Mit navn er [dit fornavn + efternavn], og jeg arbejder hos [virksomhed] som [stilling]. Jeg skriver til dig, da jeg er faldet over dit indlæg om [indlæggets emne] på [modtagers domæne], som jeg fandt yderst interessant.

Personligt synes jeg, at [din holdning til emnet].

Jeg har selv for nyligt lavet en undersøgelse, der omhandler [emne]. [Uddyb kort undersøgelsen, og hvorfor det er interessant].

Du kan læse mere om min undersøgelse og nøgleresultater her: [link til din undersøgelse]

Jeg tænkte, at disse findings inden for [emne] kunne være relevant for dig/jer, da [værdiskabelse for modtager og modtagers læsere].

Jeg ser frem til at høre fra dig/jer.

Med venlig hilsen

[Dit fornavn + efternavn]

[Stilling] hos [virksomhed]

Tlf.nr.: [dit telefonnummer]

E-mail: [Din e-mail]

Dette er et simpelt eksempel, som let kan tilpasses til den enkelte. Derudover kan du sagtens personliggøre den til, hvordan du kommunikerer. Det vigtigste er, at du virker oprigtig og personlig. Det skal ikke være for spam-agtigt. Det er vigtigt, at du viser ydmyghed og er høflig.

Følg op på din henvendelse – uden at virke anmassende

Det er ikke altid, at du får et svar lige i første hug. Du skal huske på, at det er mennesker, du skriver til, som kan have travlt med alt muligt andet og dermed overser eller glemmer din henvendelse.

Du skal derfor ikke være bange for at følge op på din henvendelse, hvis du ikke har fået noget svar. Der er ikke noget facit til, hvornår du kan følge op på din henvendelse. Det handler om at følge din intuition.

Derudover skal du ikke virke anmassende. Din opfølgende e-mail skal være lige så personlig og høflig som din første henvendelse. Det kan derfor være en god idé at vise forståelse for, at vedkommende ikke har vendt tilbage på din første e-mail. Det kan være i stil med: ”… der kan jo være meget at se til fra tid til anden… ”.

Har du fra tidligere allerede opbygget en relation til modtageren, skal du ikke være bange for at ringe til vedkommende. Igen handler det om at følge din intuition for, hvornår det er passende at ringe og følge op på din henvendelse. Det kan være relevant at gøre, efter du har sendt én eller to opfølgende e-mails, som stadig ikke er blevet reageret på.

Vælger du at ringe, skal du huske at opretholde den høflige og imødekommende tone og vise forståelse. Det kan være dét, der gør forskellen for, om du får en positiv eller negativ respons på din henvendelse.

Et godt netværk er det halve af arbejdet

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at der ligger meget arbejde blot i det at finde relevante modtagere, når du har med outreach at gøre. Derudover kan der være mange forgæves henvendelser, hvor du ikke får den ønskede effekt – et link.

Et godt netværk kan derfor være guld værd, når du har med outreach at gøre. Det kan gøre det nemmere at komme ind i varmen og netop få disse værdifulde refererende domæner.

Du skal derfor ikke tage pleje af relationer og netværk for givet. Det kan gøre en kæmpe forskel på lang sigt. Et godt renommé kan også være med til at give det sidste skub i den rigtige retning.

Er du klar til at sætte gang i outreach-møllen?

Jeg er nu nået igennem min guide til outreach, og om hvordan du kan få hevet kvalitetslinks til din hjemmeside. Det kan være et omfattende projekt at komme i gang med, men når først du har fået styr på processerne, bliver det lettere fra gang til gang.

Har du spørgsmål til nogle af processerne i forbindelse med outreach, er du velkommen til at kontakte mig. Du kan skrive en kommentar her på siden, hvorefter jeg vender tilbage med et svar.

The post Outreach: Sådan bygger du naturlige kvalitetslinks appeared first on Nikolaj Østergaard.

]]>